Økonomi i affaldssektorenAffaldssektoren er i økonomisk sammenhæng hovedsageligt styret af tre faktorer, nemlig - Økonomiske styringsmidler
- Renovationsgebyrer, heraf som en væsentlig del
- Modtagepriser på affaldsbehandlingsanlæg (inklusive deponeringsanlæg)
Disse tre faktorer og deres aktuelle betydning behandles på de følgende sider under overskrifterne Økonomiske styringsmidler, Renovationsgebyrer, og Modtagepriser. Det økonomiske styringsmiddel affaldsafgiften påvirker direkte modtageprisen på affaldsanlæggene, som på sin side slår igennem i renovationsgebyret. Tilsvarende gælder for affaldsvarmeafgiften og SO2-afgiften, men disse afgifters indvirkning på modtagepriserne og dermed på renovationsgebyret afhænger dels af forbrændingsanlæggenes fordeling af energiproduktionen på el- og varmeproduktion, dels af effektiviteten af rensningen af røggassen for SO2 . Renovationsgebyrer / modtagepriser skal være omkostningsbestemte. Kommunerne og affaldsselskaberne kan ikke øve indflydelse på forbrugernes - affaldsproducenternes - handlingsmønster gennem økonomiske incitamenter. Denne mulighed ligger udelukkende på nationalt (læs: regerings- og Folketings-) niveau.
|
Her finder du Miljøstyrelsens værktøj om affaldsøkonomi
|