Indsamling og Transport

Generel beskrivelse og formål

Indsamling og transport af affald er en del af begrebet renholdning. Renholdning omfatter den håndtering af affald, der finder sted fra affaldet opstår hos affaldsproducenten og anbringes i en affaldsbeholder eller andet opsamlingsmateriel, til affaldet aflæsses på et anlæg til behandling, genanvendelse eller slutdeponering. Renholdning omfatter dermed opsamling, afhentning, læsning, transport, aflæsning og eventuel omlastning af affald både fra private husholdninger, erhverv og andre kilder.

Snævert set omfatter indsamling selve afhentningen af affaldet, mens transport refererer til den kørsel, der sker når indsamlingskøretøjet er fuldt lastet og kører til et behandlingsanlæg for at aflæsse affaldet. I dette Viden om vil indsamling og transport i et vist omfang omfatte hele begrebet renholdning. Det skyldes, at det kan være vanskeligt at skelne skarpt mellem det ene eller andet begreb, da indsamlingen og transporten er en integreret del af kommunernes renholdningssystemer.

Indsamling og transport kan indebære, at den enkelte borger selv transporterer affaldet til et bestemt indsamlingssted. For eksempel til en indsamlingskube ved et supermarked eller en genbrugsplads. Ofte er der dog tale om en erhvervsmæssig funktion udført af offentlige renovationsselskaber eller private vognmænd.

Formålet med at indsamle og transportere affald er fra historisk tid at forhindre ophoben af affald i byerne med de gener og sundhedsproblemer det medfører. Efterhånden er der også kommet større fokus på den behandling, som affaldet undergår efter indsamlingen og transporten. Nemlig hvorvidt affaldet genanvendes, forbrændes eller deponeres. Efterhånden som der stilles større krav til øget genanvendelse, stilles der også større krav til fx. kildesortering af affaldet, som igen afføder nye krav til indsamling og transport af diverse affaldsfraktioner.

Indsamling og kørsel med erhvervsaffald er et frit marked, således at vognmænd, der er registrerede/godkendte som affaldstransportører af den kommune, hvori virksomheden er beliggende, selv kan indgå aftaler med virksomheder om indsamling og transport af deres affald. Dog vil der fra kommunens side ofte være opstillet krav til, hvilke modtage- og behandlingsanlæg bestemte affaldsfraktioner skal afleveres til.

Kilde: Christensen, Thomas H. (2001): Affaldsteknologi. Ingeniøren/Bøger

Definitioner

Tilbage til top

Mål

Der findes ingen målsætninger for indsamling og transport i den nationale affaldsplan Affald 21, eller i Affaldsstrategi 2005-2008, men en række transportører har opstilles egne miljømål som fx:

• Dieselforbruget pr. ton indsamlet affald (i hvert indsamlingsområde) skal falde med 10%
• Vandforbruget pr. tømningsenhed skal reduceres med 12%
• Forurening fra dieselbiler skal reduceres ved anvendelse af naturgas
• Valg af miljøvenlige biler

I Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999 fra Miljø- og Energiministeriet står der: Ved udlæg af arealer til affaldsbehandlingsanlæg bør der så vidt muligt tages hensyn til, at affald ikke transporteres over store afstande. Dette skal dog afvejes i forhold til ønsket om færre og større deponeringsanlæg.

Status

Det præcise antal vognmandsfirmaer, der kører med affald, kendes ikke. Det vurderes, at 2.000-3.000 vognmandsfirmaer i en eller anden form kører med affald, hovedparten med affaldstransport som en mindre sideaktivitet. Det vurderes, at der er ca. 250 vognmandsvirksomheder i Danmark, hvor affaldstransport udgør hovedaktiviteten.

Det anslås at ca. 8.000 personer beskæftiget med indsamling af affald i Danmark i 2003.

Den dominerende model for indsamling af affald fra husholdninger i Danmark er, at kommunerne har kontrakter med en eller flere private vognmænd. Kun ganske få har kommunale renovationsafdelinger. I de seneste 10 år er der kommet mere fokus på udlicitering, bl.a. som følge af EU´s udbudsdirektiv. Opgaverne med indsamling og transport af affald fra husholninger udliciteres af kommunerne, og vognmandsfirmaer byder ind på opgaverne. Det vindende vognmandsfirma har typisk en kontrakt på 3-5 års varighed. I de største kommuner er det endnu selvejende brugerstyrede intitutioner, kommunalt ejede selskaber eller kommunalt ansatte skraldemænd, der forestår indsamling og transport af husholdningsaffald.

I de senere år er antallet af genbrugsstationer vokset, således at de fleste kommuner i dag råder over en genbrugsstation, eller har adgang til en anden kommunes station(er). I mange kommuner er borgere i enfamilieboliger henvist til selv at aflevere deres storskrald og haveaffald på genbrugsstationen, eventuelt med mulighed for at få det indsamlet på grunden mod ekstra betaling. Dette afleder en betydelig kørsel i egen bil med affald. I de kommuner, der ikke har genbrugsstation, foregår der ofte en regelmæssig indsamling af storskrald og haveaffald på bestemte ugedage. I etageboliger vil storskrald typisk blive stillet i et hjørne i gården eller i et særskilt lokale/aflukke, hvorfra det afhentes af en transportør.

Import og eksport
I Danmark eksporterede vi i 2006 ca. 1,75 mio. tons affald, mens ca. 472.000 tons blev importeret. Den totale danske affaldsproduktion var samme år ca. 15,5 mio. tons, hvilket vil sige, at ca 11 % af det danske affald blev eksporteret i 2002, mens en mængde svarende til ca. 3 % af den totale danske affaldsproduktion blev importeret.

Regulering

Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsbekendtgørelsen fastsætter pligter og rettigheder for myndigheder og borgere i forbindelse med håndtering af affald. Den enkelte kommune skal således udfærdige affaldsregulativer, som udmønter Miljøbeskyttelseslovens og Affaldsbekendtgørelsens bestemmelser.

Indsamling og transport af affald i en kommune er overordnet reguleret af de indsamlings- og anvisningsordninger, som kommunalbestyrelsen har vedtaget i sine regulativer. Affaldsbekendtgørelsen indeholder en række krav til, hvad indsamlings-, og anvisningsordninger skal omhandle, og på hvilke områder, kommunalbestyrelsen skal etablere indsamlingsordninger. Som hovedprincip er affald fra husholdninger (dagrenovation, storskrald og haveaffald) overvejende reguleret ved indsamlingsordninger, mens affald fra erhverv hovedsageligt er reguleret ved anvisningsordninger.

Ved en anvisningsordning anviser kommunen, hvilke behandlingsanlæg en virksomhed skal få sit affald transporteret til. I forbindelse hermed vil der i en anvisningsordning være forskrifter om, hvorledes virksomheden skal anmelde, sortere, emballere, mærke og oplagre sit affald m.m. I tilknytning hertil vil en kommune ofte have udarbejdet en oversigt over, hvilke affaldsfraktioner der skal transporteres til hvilke behandlingsanlæg.

Ved en indsamlingsordning, fx. for dagrenovation, der i bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere skal være en henteordning, har kommunen i regulativ beskrevet krav til beholdere (type, antal, anbringelse, anvendelse, fylding, renholdelse og tømning) samt til, hvorledes affald skal sorteres. For andre fraktioner end dagrenovation, fx. papir, glas, storskrald og haveaffald, kan kommunen vælge om indsamlingen skal foregå som en henteordning (affaldet hentes hos husstanden) eller som en bringeordning (borgeren skal selv bringe sit sorterede affald til genbrugsplads eller indsamlingskuber).

Såfremt der er etableret en kommunalt styret henteordning er borgerne pligtige til at benytte denne, og kan ikke selv vælge anden transportør. Dette gælder fx. ved indsamling af dagrenovation. Såfremt der er tale om en bringeordning, fx. i form af, at haveaffald skal bringes til kommunens genbrugsplads, kan borgeren selv indgå aftale med en vognmand om transport af affaldet til behørigt behandlingsanlæg.

Affaldsbekendtgørelsen fastslår, at kommunalbestyrelsen kan kræve, at affaldstransportører

• skal håndtere affald i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen anviste muligheder
• skal afgive oplysninger til kommunen om og dokumentation for transporterede mængder, affaldsfraktioner og -type, affaldsproducent og afleveringssted for ikke-farligt affald og tillige affaldskatalog-kode for farligt affald
• kun må afhente affald, der er sorteret, emballeret og anbragt i mærkede containere og deklareret efter kommunens regulativbestemmelser
• kun må anvende særligt indsamlingsmateriel.

Udover Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsbekendtgørelsen er også en række særbekendtgørelser relevante i forbindelse med indsamling og transport af affald. Disse bekendtgørelser fastsætter bestemmelser for håndteringen af en række specifikke affaldsfraktioner. Det vil sige, at kommunerne som følge af disse bekendtgørelser skal fastsætte regulativer for sortering, indsamling og videre håndtering af disse fraktioner. Det drejer sig fx. om batterier, biler, elektriske og elektroniske produkter.

Arbejdstilsynet:
Arbejdstilsynets vejledninger indeholder en række krav til skraldemænds arbejde og fastsætter som hovedprincip, at affaldsbeholdere og sække kun i undtagelsestilfælde må løftes og bæres. Sække og beholdere uden hjul må derfor forudsættes transporteret på kærrer, sækkevogne eller lignende, og læsning af bilen skal foregå mekanisk.

Grænseoverskridende transport af affald:
I Danmark reguleres eksport af affald af regler i EU's transportforordning samt af supplerende danske regler. Transportforordningen skelner mellem grænseoverskridende transport af affald mellem medlemsstaterne indbyrdes og transport mellem medlemsstaterne og lande uden for EU. Desuden skelner reglerne mellem om affaldet eksporteres til "bortskaffelse" (fx deponering på en losseplads eller afbrænding uden energiudnyttelse) eller til "nyttiggørelse" (fx til genanvendelse eller afbrænding med energiudnyttelse).

De gældende regler er nærmere beskrevet i artiklen "Transport af affald over grænserne i EU", Ren Viden nr. 2, 2008.

Systembeskrivelser

Et affaldssystem betegner et sammenhængende koncept for håndtering af affald hos affaldsproducenten og i indsamlings- og transportleddet. Et affaldssystem omfatter materiel til opsamling og transport af affald, samt den tilhørende organisering, herunder det serviceniveau, som er knyttet til affaldshåndteringen. Affaldssystemet skal sikre, at både dagrenovation, genanvendeligt affald, farligt affald og øvrigt affald håndteres effektivt og på en sådan måde, at den senere behandling, genanvendelse eller deponering samlet set kan ske på en ressource- og miljøeffektiv måde.

Affaldssystemet skal således opfylde såvel lovgivningens krav som borgeres og politikeres ønsker til fx. kildesortering af genanvendelige materialer og separat behandling af særligt problematiske affaldstyper.

Hertil skal systemet sikre en hygiejnisk håndtering af affaldet, dvs. mindske gener i forbindelse med eventuel nedbrydning og forrådnelse af affaldet og hindre dyrs fouragering eller spredning af affaldet.

Affaldssystemet skal desuden sikre et godt arbejdsmiljø for renovationsfolkene. I den forbindelse er der specielt fokus på at mindske tunge løft og andre ergonomiske belastninger, samt påvirkninger fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer og støv.

Endelig skal man ved valg af affaldssystem tage hensyn til æstetiske krav, særlige miljøkrav, støj og trafikbelastning. Andre forhold, der har betydning for valget af affaldssystem, er affaldets art og mængde, afstanden mellem afhentningsstederne, afhentningens regelmæssighed og transportafstande.

Systemer for dagrenovation
I Danmark og de øvrige skandinaviske lande er vi vant til et meget højt serviceniveau, når det drejer sig om affaldssystemer for dagrenovation. Afhentningen foregår oftest fra beholdernes faste standplads på ejendommen. I de tilfælde, hvor der anvendes sækkestativer, fjernes ikke kun den fyldte sæk. En ny sæk sættes også på stativet af renovationsarbejderen. Dette høje serviceniveau har man i mange kommuner ønsket at bevare, samtidig med at der tages hensyn til renovationsarbejdernes fysiske arbejdsmiljø. Det betyder, at alt affald skal køres fra standpladsen til renovationsbilen enten på beholdernes egne hjul eller på en kærre. Hvilket igen stiller betydelige krav til adgangsforholdene til standpladserne.

I mange andre lande ser man ofte affaldssystemer med et væsentligt mindre serviceniveau, hvor beholderen eller beholderrummet er placeret umiddelbart ved fortov eller vej. Hvilket i visse tilfælde kræver, at grundejeren selv placerer beholderen på fortovet før tømningstidspunktet og bringer den tilbage til standpladsen efter tømningen.

Traditionelle affaldssystemer for dagrenovation er typisk meget arbejdskraftkrævende. I de senere år er der derfor udviklet nogle systemer, som kun kræver en minimal manuel arbejdsindsats. Det er fx centralsug og mobilsug, der er baseret på lufttransport i rørledninger. Sådanne anlæg er især fordelagtige, hvis adgangsforholdene til en ejendom er særligt vanskelige eller hvis man ønsker at holde tung trafik væk fra området.

I forbindelse med de stadig større krav om genanvendelse af forskellige affaldsfraktioner er der udviklet en række forskellige affaldssystemer til kildesortering af affald. Systemerne sikrer, at affald af forskellig art kan holdes adskilt både under opsamling, indsamling og transport.

Også i forbindelse med valg af kildesorteringssystem spiller det ønskede serviceniveau en stor rolle. Nogle systemer indebærer afhentning af flere forskellige fraktioner direkte på adressen, mens andre indebærer, at borgeren selv skal transportere det frasorterede affald til specielle containere eller indsamlingskuber, som er opsat i nærområdet eller til den kommunale genbrugsplads. Ofte vil man se systemer, som er baseret på en eller anden kombination af disse tre alternativer. Fx. ved at de mængdemæssigt største fraktioner afhentes direkte på ejendommen, mens mindre forekommende fraktioner skal afleveres på genbrugspladsen.

Generelt er der betydelig variation i de måder, som kommunerne har valgt at indsamle husholdningsaffald på. Dagrenovation indsamles, bortset fra de helt små spredte bebyggelser med under 1.000 indbyggere og i visse sommerhusområder, via en henteordning. Kommunens skraldemænd, eller det firma, der har kontrakten med kommunen om indsamling af dagrenovation, sikrer, at dagenovationen indsamles, typisk en gang ugentligt. Imidlertid kan der være forskelle mellem kommunerne i indsamlingsfrekvensen, fx. som følge af, at der i nogle kommuner er indført to-delt sortering (en beholder for grøn dagrenovation og en beholder for restaffald). I sådanne kommuner kan der være forskellig frekvens i indsamling af de to beholdere, fx. hvor den grønne beholder tømmes ugentligt og beholderen for restaffald hver fjortende dag. Ligeledes har nogle kommuner indført vejning af dagrenovationsaffaldet, mens andre kommuner ikke opkræver renovationsgebyr efter vægt, men som et fast årligt gebyr.

Systemer for erhvervsaffald
Affald fra erhvervsvirksomheder, institutioner og kontorer bliver i stort omfang indsamlet og transporteret sammen med affald fra husholdninger i den kommunale dagrenovationsordning. Større virksomheder indenfor industri, håndværk og handel har imidlertid behov for særlige affaldssystemer, som er tilpasset den enkelte virksomhed og indrettet med henblik på at håndtere store mængder affald af varierende karakter og med forskellige krav til adgangsforhold og kildesortering.

Systemer for erhvervsaffald er ofte baseret på mobile eller stationære containere, som kræver en begrænset fysisk arbejdsindsats i forbindelse med tømningen. De biler, der benyttes til transporten, vil derfor ofte kun være bemandet med en chauffør, der også betjener det mekaniske læssegrej og andet udstyr.

Materiel

Opsamlingsmateriel
Opsamlingsmateriel, der kan håndteres manuelt, omfatter sække og beholdere, som flyttes manuelt fra standpladsen frem til renovationsbilen, hvor læsningen af affaldet kan foregå enten manuelt eller mekanisk. Plast- og papirsække vil typisk være monteret på stativ. I de senere år er der fremkommet bionedbrydelige plastposer, som især bruges til opsamling af den grønne dagrenovationsfraktion, således at posen kan medgå i den efterfølgende komposterings- eller bioforgasningsproces. Af hensyn til renovationsarbejdernes arbejdsmiljø må affaldssække ikke bæres eller løftes manuelt op i renovationsbilen. Affaldssække skal derfor transporteres på hjul, hvortil der er udviklet forskellige former for kærrer.

Plastbeholdere på hjul har nogle håndteringsmæssige fordele og findes i forskellige størrelser med både 2 og 4 hjul. Plastbeholdere på 2 hjul findes i et stort udvalg i størrelser fra 60 til 360 l. Disse benyttes ofte til opsamling af dagrenovation i enfamilieboliger. Ved større affaldsmængder, fx. i etageboliger og butikker anvendes typisk plastcontainere på 4 hjul med vippelåg. Disse findes typisk i størrelser fra 300 til 1.100 l. Af hensyn til arbejdsmiljøreglerne ser man dog normalt ikke beholdere på mere end 800 l i Danmark.

Fælles for beholderne er, at de i modsætning til affaldssække skal rengøres. Specielt dagrenovation og kildesorteret organisk affald kan give hygiejniske problemer, hvis beholderne ikke rengøres jævnligt. Som regel er det op til brugeren selv at sørge for renholdelsen af beholderne, men der findes også systemer, hvor der sker en systematisk, maskinel rengøring af beholderne. Desuden er der udviklet såkaldte combi-systemer, som kombinerer den gode hygiejne ved sækkesystemet med de håndteringsmæssige fordele ved to-hjulede beholdere.

Der findes også forskellige former for sugesystemer til indsamling af affald fra husholdninger og erhverv. Sugesystmerne bygger på lufttransport af affald gennem rørledninger. Centralsugesystmet består af en central sugestation, hvorfra der går en eller flere underjordiske rørledninger. Rørene er forbundet med affaldsskakte i etageejendomme eller indkastningskakte i terrænniveau. Affaldet suges ned i en komprimator, hvorfra det kan tømmes. Mobilsug fungerer efter samme princip. Dog er sugeblæser, komprimator og opsamlingsbeholder monteret på en lastbil. Mobilsug har en max. sugeafstand på ca. 350 m, mens centralsug kan operere med sugeafstande på mere end 1 km.

Afhentning af glas og papir fra enfamilieboliger er i nogle kommuner baseret på såkaldte kassettesystemer. Kassetterne er enten plast- eller papkasser på ca. 30 l, som anbringes i et lukket stativ eller skab. Kassetterne skal enten bæres eller køres på kærre til renovationsbilen. Tømningen af kassetterne vil ofte ske samtidig med tømningen af husstandens øvrige dagrenovation.

Den kommunale opsamling af papir og glas på fx. gader og torve foregår ofte i såkaldte kuber med indkastningsluge. Kuben/beholderen har en krog påmonteret i toppen, således at en lastbil med krananordning kan løfte den op og tømme den. Nogle kuber er for at minimere støj nedgravet, således at papir og glas skal kastes ned i et rør.

I industrivirksomheder anvendes foruden sække, beholdere og containere ofte trådbure og store containere (fra 4 kubikmeter op til 30 kubikmeter) til opsamling af affaldsfraktioner. Store containere anvendes ligeledes på genbrugspladser. Containere kan både være åbne og lukkede og med affaldskomprimator afhængig af hvilke typer af affald, de skal anvendes til.

Indsamlingsbiler
De mange forskellige typer af materiel betyder, at affaldstransportørerne må tilpasse deres indsamlingsmateriel og udstyr til de forskellige opgaver, herunder efter det opsamlingsmateriel, som kommunen har besluttet at borgerne skal benytte. Det betyder, at der er betydelig variation i de typer af skraldebiler, herunder veje- og løfteudstyr m.v., der benyttes til indsamling af dagrenovation i Danmark.

Mest udbredt er den baglastende komprimatorbil, der består af en kasseformet stålbeholder, som bagtil er forsynet med en tophængslet bagklap, der rummer komprimeringsenheden. Bilen er forsynet med en lift, som skal gribe, løfte og tippe affaldsbeholderen. Baglastende komprimatorbiler findes i mange forskellige størrelser, fra ganske små og lette biler, fx til brug på små veje i sommerhusområder, op til store biler til indsamling af industriaffald. En variant af den baglastende komprimatorbil er de rumopdelte biler, der især anvendes i forbindelse med kildesortering.

For at billiggøre affaldsindsamlingen er der udviklet enmandsbetjente, sidelastende renovationsbiler. Systemet bygger på, at man ved affaldskilden selv bringer den fyldte beholder ud til kanten af kørebanen og sætter beholderen tilbage på ejendommen efter tømning. Renovationsbilen har bag førerhuset monteret en art kranarm, som kan række 1-2 m til siden, gribe beholderen, løfte og tømme den i en stålenhed med komprimator.

Lettere industri- og erhvervsaffald opsamles typisk i 10 kubikmeter containere. Til tømning anvendes ofte en baglastende komprimatorbil, der er forsynet med en løfteanordning, således at containeren kan vippes op og tømmes i bilens lad. Sådanne biler kan også anvendes til tømning af de mindre, manuelt håndterede beholdere og håndlæsses med storskrald. Disse biler har, grundet deres betydelige fleksibilitet, vundet stor udbredelse.

En anden type biler til tømning af containere er de såkaldte frontlasterbiler, som fortil er forsynet med et par svingarme. Containeren løftes ved svingarmenes bevægelse op over førerhuset og tømmes gennem en åbning bag førerhuset ned i komprimeringsmekanisme, der presser affaldet bagud i beholderen.

Endelig anvendes kranbiler til ophaling og bortkørsel af de helt store containere.

Kilde: Christensen, Thomas H. (2001): Affaldsteknologi. Ingeniøren/Bøger

Miljøproblemer

Indsamling og transport af affald afleder miljøbelastninger i form af

• forbrug af energiressourcer (benzin og diesel) og afledte emissioner (udstødningsgasser, støj m.m.), når der køres med affald
• forbrug af energi- og materialeressourcer til fremstilling, vedligeholdelse og bortskaffelse af opsamlingsmateriel og køretøjer m.v.

Det gælder derfor om, at den samlede indsamling og transport af affald i samfundet til stadighed sker med mindst muligt forbrug af energi- og materialeressourcer og med mindst mulige emissioner.

Miljømæssige og økonomiske vurderinger

Den samlede indsamling og transport af affald i samfundet skal til stadighed ske med mindst muligt forbrug af energi- og materialeressourcer og med mindst mulige emissioner. Hertil kommer, at indsamling og transport af affald til stadighed skal foregå økonomisk effektivt. I forlængelse heraf er logistik, herunder planlægning af køreruter, arbejdstidsudnyttelse, etablering af omlastestationer etc. centralt for såvel en miljømæssig som økonomisk effektivt indsamling og transport, ligesom voluminet af affald, der skal indsamles og transporteres, søges mindsket gennem komprimering og sammenpresning af affaldet, såvel i opsamlings- som transportleddet.

En undersøgelse udført af Gfk Observer for Videncentret i 1998 viser, at en gennemsnitshusstand kører til genbrugsplads godt 3 gange årligt og at borgerne i Danmark årligt kører ca. 35 mio. km i bil alene med det formål at transportere affald til genbrugspladser. Tilsvarende er mængden af affald, der eks- og importeres fra/til Danmark vokset i det seneste årti . Dette sammenholdt med en mindre stigning i de samlede affaldsmængder peger i retning af, at der samfundsmæssigt år for år køres flere kilometer med affald i Danmark. Den potentielt stigende miljøbelastning herfra bliver dog til en vis grad modsvaret af, at nye skralde-/lastbiler kører længere på literen, er forsynet med bedre partikelfiltre og støjer mindre end de gamle, ligesom visse affaldstransportører er begyndt at benytte mere miljøvenlige typer benzin og diesel. Forskellige undersøgelser har vist, at miljøbelastningen fra transport af affald som oftest udgør en mindre del af de samlede miljøbelastninger ved håndtering og behandling af de forskellige affaldsfraktioner.

Det er vanskeligt at sammenligne taksterne for indsamling af dagrenovation mellem de forskellige kommuner. Det skyldes, at nogle takster er vægtafhængige, andre er opgjort efter affaldsstativets/-containerens størrelse og atter andre kommuner differentierer taksterne efter, om borgerne hjemmekomposterer eller ej. Taksterne varierer desuden efter den enkelte kommunes serviceniveau overfor borgeren - dvs. hvor ofte, der er indsamling, hvilke typer affald, der afhentes hos borgeren og hvilke typer, der skal afleveres på genbrugspladsen. Generelt gælder det dog, at gebyret skal svare til den ydelse, der leveres til borgeren. Gebyret skal "hvile-i-sig-selv".

Konkurrencestyrelsen gennemførte i 1999 en undersøgelse, som viste en gennemsnitlig takst på 1.312 kr. årligt, med en variation i de 28 undersøgte kommuner fra 1.009 kr. til 1.863 kr. årligt.

Det er vurderingen, at op imod halvdelen af husholdningernes renovationsgebyrer medgår til indsamling og transport af husholdningsaffald, og det skønnes, at transportomkostningerne andrager op imod halvdelen af de samlede omkostninger for håndtering af erhvervsaffaldet, inklusiv behandling.

Links om indsamling og transport

Litteraturliste:

1. Arbejdsmiljøet ved udbud af renovationsarbejde, Ole Gunni Busck, Ålborg Universitet 2007
2. Vejledning om EUs transportforordning 259/93 (EØF), Miljøstyrelsens Orientering nr. 2, 2000
3. Redegørelse om affaldssektoren (1999), Konkurrencestyrelsen
4. Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999, Miljø- og Energiministeriet, 1999
5. Olie- og kemikalieaffald, Vejledning nr. 1, Miljøstyrelsen, nr. 4, 1991
6. Indsamling af dagrenovation i svært fremkommelige områder, Miljøprojekt nr. 466, Miljøstyrelsen, 1999
7. Design af affaldsbeholdere, Miljøprojekt nr. 171, Miljøstyrelsen, 1991
8. Mindre virksomheders brug af genbrugspladser, Miljøprojekt nr. 895, Miljøstyrelsen, 2004

Det skal bemærkes at listen ikke er udtømmende.